Lej Soundboks – Prismatch og intet depositum

Er en Soundboks 3 pengene værd?

Soundboks 3 på festival - se mere på shareboks.dk

Soundboks 3

Soundboks 3 - Harmonisk og brutal på samme tid

Barbarisk. Skal man beskriven højtaleren kort, så er det givetvis det ord, som beskriver Bluetooth-højtaleren fra Soundboks bedst. Den er nu  landet i en 3. generations udgave. 

Soundboks 3 på skulderen - se mere på shareboks.dk

Soundboks gen 3

Med mindre du bor på månen, så er du med garanti stødt på en Soundboks i gadebilledet – eller mere præcist: Lyden fra en Soundboks.

Den potente højtaler, som for første gang så dagens lys tilbage i 2016, har de sidste mange somre været et enormt hit, når der skulle spilles musik udendørs.

Soundboks 3 kaldes også Kongen af trådløse højtalere. Og med god grund. Dens kernekompetencer ligger i den lange batteritid, enorme lydniveau og ikke mindst den nemme transportabelhed.

Højtaleren kommer med pulverlakeret stålgitter og håndtag, hjørner lavet af silikone og kabinet i poppeltræ.

Desuden er den designet til at kunne modstå elementer som sne, regn, en væltet dåsebajer osv. 

Soundboks 3 front - se mere på shareboks.dk
Fyr volumen op på 11 på din Soundboks 3 HVIS DU TØR! - se mere på shareboks.dk

Sådan ser en Soundboks 3 ud

Ved første øjekast ligner den sorte firkantede kasse med runde hjørner egentligt sig selv på trods af, at den angiveligt skulle være designet fuldstændig fra ny.

Det skal dog retfærdigvis siges, at den nye Soundboks 3 har et lidt mindre hardcore look.

Frontgitteret og logoet er udskiftet, og erstattet af et langt mere gennemsigtigt gitter, hvor højtalerenhederne tydligere ses.

Logoet er blevet langt mere stilrent og enkelt end det tidligere, som gav de fleste mennesker Brian-vibes.

Hjørnerne på Soundboks 3 er som bekendt lavet af silikone, hvilket faktisk er en ret undervurderet detalje, da de ikke ligeså let bliver ridset og beskadiget som på tidligere modeller. 

Selvom der ikke er sket meget på den nye Soundboks 3 i forhold til design, så er vores subjektive holdning stadigvæk, at der er sket positive ændringer i forhold til den tidligere Soundboks 2.

Hvad vejer en soundboks?

Selvom højtaleren kan slå hårdt, så tilhører den stadig letvægtsklassen med en sølle kampvægt på 15,4 kg.

De tilhørende mål lyder på 66H x 43B x 32D.

Det er med andre ord ingen sag at transportere en Soundboks 3 rundt, uanset om man har ramt 6.dagen på Roskilde festival eller ens arme er lavet af saltstænger.

Hvor højt kan en Soundboks spille?

Hvis du aldrig har været så heldig at stå på forreste række til en koncert, så kan du prøve at skrue en Soundboks 3 op på maks volume. Lydniveauet er nemlig på hele 126 dB, hvilket cirka er det samme som til en koncert helt fremme på forreste række.

Se flere lydsammenligninger hos Høreforeningen >>

Hvis det ikke er nok, er den nye Soundboks 3 også udstyret med en TeamUp funktion, som tillader dig at sammenkoble op til hele fem Soundbokse sammen på samme tid via SKAA-teknologi.

Denne funktion er vanvittigt populær, og i bagklogskabens ulideligt klare lys var det en af de største mangler på de to foregående modeller. Et kæmpe must at prøve, hvis man vil have den fedeste musikoplevelse til sit arrangement.

Sådan ser batteriet til en Soundboks 3 ud - se mere på shareboks.dk
Batteri til Soundboks 3 - se mere på shareboks.dk

Soundboks batteri

Et helt centralt element i Soundboks-konceptet er naturligivs det udskiftlige batteri, der gør, at højtaleren kan medbringes overalt.

Batteriet tager 3,5 time at oplade fuldt ud, og kan ved middel styrke holde i det der svarer til knap 27 fulde fodboldkampe – altså hele 40 timer. Blæser du derimod op på fuld volume, vil batteriet kunne holde 5 timer.

En test som er foretaget med Spotifys top-100 playliste via Bluetooth – Testresultaterne vil dermed med stor sandsynlighed se anderledes ud, hvis testen var foretage ud fra en Metallica-playliste.

Batterilevetiden skal dermed tages med forbehold.

Soundboks Lader

en Soundboks lader er selvfølgelig en essentiel tilbehørsdel til en Soundboks 3. Soundboks laderen fås i flere forskellige varianter, og nogle af modellerne har ekstra funktioner såsom indbygget USB-port, der også kan oplade andre enheder. Laderen kan fåes i en pakke sammen med Soundboks 3 højttaleren, men kan også købes seperat til 369,- kr. Prisen på Soundboks laderen varierer afhængigt af modeller og forhandlere, men det er en nødvendig investering, hvis man ønsker at bruge sin Soundboks 3

Hvordan oplader man en Soundboks?

For at begynde opladningen skal man tilslutte Soundboks-laderen til en stikkontakt og tilslutte den til sit Soundboks 3 batteri ved at sætte endestykket fra laderen på endestykket af batteriet. Når opladningen er i gang, vil Soundboks 3 højttalerens batteriindikator lyse, og når batteriet er fuldt opladet, vil indikatoren slukke. Det er vigtigt at lade Soundboks 3 batteriet fuldt, før man bruger højttaleren for første gang, og at oplade det regelmæssigt for at opretholde en god batterilevetid.

Specifikationer

  • Lydtryk på op til 126 dB.
  • Kan parres trådløst med op til 4 x Soundboks 3 eller Go
  • Tilslutning til mikrofon,
  • DJ mixer og instrumenter.
  • Bluetooth 5.0.
  • Dedikeret app med mange fede funktioner.
  • Batteritid op til 40 timer (ekstra batteri fås separat)
  • Holder til både regn, sne, kulde og varme.

Lyd: vellyd og volume

Den nye Soundboks 3 kan spille højt. Ekstremt højt – som i 126db højt for at være helt nøjagtig. 126db er én decibel over smertegrænsen ifølge Høreforeningen. De indre komponenter er tre 72 watts forstærkere, der driver 2x 10″ woofere og en diskant. 

Ligesom de tidligere modeller er den nye Soundboks 3 klart mest velegnet til udendørs brug, for lydprofilen er særdeles bastung – altså en bas, der kan skubbe lyden fra den ene ende af parken til den anden.

Hvis du derimod kun vil bruge din højtaler til hyggelig musik i brusebadet, i stuen eller som baggrundsmusik i løbet af dagen, så findes der andre alternativer du med fordel kan kigge på til en del billigere penge. 

Som allerede nævnt er bassen meget dominerende, men diskanten står stadigvæk pænt i lydbilledet og lader sig ikke ryste.

Det er klart, at der lydmæssigt findes højtalere, som har mere fylde i de små mellemtoner og med mere separation i instrumenterne, men her skal vi lige huske på, at der er tale om en batteridrevet Bluetooth-højtaler.

Og på det marked er der ikke mange, der slår den nye Soundboks 3 på lyden. 

Når det kommer til lydindstillinger, kan der vælges mellem Bass+, Power og Indoor samt Custom EQ, som tillader dig eksempelvis at øge eller dæmpe niveauerne af de forskellige frekvenser i et signal.

Vi anbefaler dog, at du holder dig til de førstnævnte tre standardindstillinger, hvis du ikke er helt sikker på teknikken.

Så kan du altid læse og se dig til flere tips og tricks om, hvordan du kommer til bedre at udnytte Soundboksen.

Hvad koster en Soundboks?

Prisen for en Soundboks 3 er forskellig afhængig af forhandlere og eventuelle kampagner eller rabatter. På Soundboks’ egen hjemmeside koster en Soundboks 3 i skrivende stund 7499,- kroner, men den kan også findes billigere andre steder. Samlet set er prisen for en Soundboks 3 relativt høj, men dens ydeevne og holdbarhed gør den til en populær investering for musikelskere og festivalgængere.

Hvad redaktionen mener:

Der hersker ingen tvivl om, at Soundboks 3 er en fantastisk skabning. Lyden er brutal, og batteriet holder længe – lidt for længe hvis du spørger naboen. Med et prisskilt på 7.499,- kr. skal man dog lige overveje, om behovet for så slagkraftig en højttaler overhovedet er der, eller om en mindre model kan gøre jobbet – eller om man blot skal leje en Soundboks i stedet.

Der er dog ingen tvivl om, at Soundboks 3 er skruet sammen til udendørs brug, og kommer dermed ikke til sin ret på hjemmekontoret eller badeværelset.

Her på redaktionen er vi helt vilde med den – og det vil du med garanti også være, hvis du til sommer skal være festivalsgæst eller blot holde fest i det fri. Er du i tvivl om hvorvidt du skal erhverve dig en Soundboks 3, eller en af de andre modeller, så har vi lavet en komplet sammenligning af alle Soundboks modeller – heriblandt Soundboks go vs Soundboks 3.

Fordele +

Ulemper -

forfatter:

Del opslaget: 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Frivillig Smukfest

frivillig Smukfest

Frivillig på Smukfest 2024 Hvis du overvejer at blive frivillig til Smukfest 2024, så er denne guide lige noget for dig. Her får du et

Læs mere
Volt Roskilde Festival

Volt Roskilde Festival

Et hurtigt overblik: 1. Soundboks / Batteryswap 3. Lockers 2. Soundlock 4. Volt charging service 1. Din Guide til Batteriswap på Roskilde Festival 2024 Roskilde

Læs mere
Kongespil regler

Kongespil regler

Kongespil regler Forestil dig et spil, der tager dig med tilbage til vikingetiden, et spil, hvor strategi og sjov går hånd i hånd. Det er

Læs mere