Soundboks batteri 🔋
Med over 5 års erfaring med Soundboks udlejning og hundredvis af fester i bagagen ved vi præcis, hvad der kan gå galt med et SOUNDBOKS batteri – og vigtigst af alt, hvordan du løser det. I denne guide får du alt du behøver at vide om SOUNDBOKS batterier, fra identificering af din batteritype til fejlfinding og optimal brug.
Men før vi dykker ned i de tekniske detaljer, lad os starte med det vigtigste: Hvad du skal og IKKE skal gøre med dit SOUNDBOKS batteri…
Hvad du skal gøre:
Oplade batteriet når det ikke er tilsluttet Soundboksen.
Holde batteriet opladt på mellem 20-80%.
Opbevar batteriet ved stuetemperatur (20-25°C)
Hvad du ikke skal gøre:
Oplade batteriet imens det er tilsluttet Soundboksen.
Lade batteriet ligge afladt for længe mellem brug.
Udsætte batteriet for meget lave eller meget høje temperaturer
Nu hvor du ved, hvordan du passer på dit batteri, lad os dykke ned i de forskellige Soundboks batterier. Der er nemlig sket en markant udvikling siden den første generation, og det kan være afgørende at kende forskellene, især hvis du overvejer at købe en brugt Soundboks eller opgradere din nuværende model.
SOUNDBOKS batterier - generationsoversigt
Her kan du se de væsentligste forskelle mellem hver generation af SOUNDBOKS batterier. Oversigten fokuserer på både de fysiske kendetegn, så du let kan identificere dit batteri, samt de tekniske egenskaber der adskiller hver generation. 🤓
Sådan oplader du dit SOUNDBOKS batteri:
Hvis du har et Generation 1, 2, 2.1 eller 3 batteri, skal du bruge den originale SOUNDBOKS oplader. I videoen herunder viser vi dig præcis, hvordan du tilslutter og oplader disse batterityper korrekt.
Bemærk: Har du The Battery (nyeste generation), skal du blot sætte en USB-C oplader i USB-C indgangen ved siden af batteriknappen. Du kan bruge alle typer USB-C opladere – for eksempel din MacBook oplader. Vær dog opmærksom på, at opladningstiden kan variere markant afhængigt af opladerens styrke – fra 2 timer med en kraftig oplader til op mod 18 timer med en svagere oplader som f.eks. en iPhone-oplader..
Soundboks batteriernes levetid
Et af de mest almindelige spørgsmål vi får er “Hvor længe holder et SOUNDBOKS batteri?” Svaret afhænger både af hvilken generation du har, og hvordan du bruger det:
Spilletid pr. opladning
- Generation 1: 2 timer ved høj lydstyrke
- Generation 2: 3 timer ved høj lydstyrke / 30 timer ved medium lydstyrke
- Generation 2.1: 4 timer ved høj lydstyrke / 40 timer ved medium lydstyrke
- Generation 3: 4-5 timer ved høj lydstyrke / 40 timer ved medium lydstyrke
- The Battery: 6 timer ved høj lydstyrke / 40 timer ved medium lydstyrke
Bemærk: Spilletiden kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer. Den faktiske batteritid påvirkes af hvilken type musik du spiller, omgivelsernes temperatur, batteriets alder og antal opladningscyklusser, samt hvor meget bas du bruger. Derfor skal ovenstående tider ses som vejledende.
Overall holder et Soundboks-batteri utroligt godt på strømmen, og det er også en af årsagerne til, at vi ser rigtig mange leje en Soundboks til Roskilde Festival (og andre festivaler), da batterilevetiden på et Soundboks-batteri altså er i en anden liga end mange andre Bluetooth-højtalere, hvilket er ret vigtigt, når man befinder sig på en mark uden super god adgang til en stikkontakt.
Generel levetid af batteriet
Med normal brug kan du forvente:
- 3-5 års levetid ved regelmæssig brug
- 500-1000 opladningscyklusser
Det baserer vi på vores erfaring som Soundboks-udlejer gennem mere end 5 år, hvor vi i dag har over 300 batterier på lager.
Opladningstid på SOUNDBOKS batterier
For Generation 1, 2, 2.1 og 3 batterier tager en fuld opladning omkring 3,5-4 timer med den originale SOUNDBOKS oplader.
For The Battery (USB-C) varierer opladningstiden baseret på opladerens styrke:
- SOUNDBOKS’ officielle oplader eller 65W USB-C PD: 2 timer
- Standard MacBook oplader: 4-5 timer
- iPhone oplader eller svagere USB-C oplader: Op til 18 timer
Soundboks batteri fejl
Er dit SOUNDBOKS batteri begyndt at drille? Det er faktisk ret normalt, og i de fleste tilfælde kan du selv fixe problemet. Som Danmarks største soundboks-udlejer har vi efterhånden set alle tænkelige fejl på vores +300 batterier, og netop derfor har vi lavet denne guide til dig. Vi gennemgår de mest almindelige fejl, deres betydning, og vigtigst af alt – hvordan du løser dem.
Soundboks batteri lyser rødt
Hvis dit SOUNDBOKS batteri lyser rødt, betyder det at batteriet enten er helt afladet og skal oplades, eller at batteriet er defekt.
Prøv denne reset-procedure før du kontakter support:
- Tilslut dit ladekabel til batteriet
- Tryk én gang på gummiknappen
- Vent 5 sekunder (indtil led-lysene slukker)
- Hold knappen inde i ca. 5 sekunder, indtil du ser ét LED-lys
Virker dette ikke, så kontakt SOUNDBOKS support på [email protected] med dit ordrenummer. De svarer typisk inden for 2-3 hverdage og sender ofte et nyt batteri under garantien.
Soundboks batteri lyser rødt og hvidt
Hvis dit SOUNDBOKS batteri lyser rødt og hvidt, betyder det at batteriet er gået i sikkerhedstilstand, ligesom når batteriet lyser lilla. Derfor bruges samme reset procedure:
- Tilslut ladekablet
- Tryk én gang på gummiknappen
- Vent 5 sekunder til lysene slukker
- Hold knappen inde i 5 sekunder til du ser ét LED-lys
Virker dette ikke, så kontakt SOUNDBOKS support på [email protected] med dit ordrenummer. De svarer typisk inden for 2-3 hverdage og sender ofte et nyt batteri under garantien.
Soundboks batteri lyser lilla
Hvis dit SOUNDBOKS batteri lyser lilla, betyder det at batteriet er gået i sikkerhedstilstand, hvilket typisk sker når et tomt batteri bruges samtidig med opladeren.
Bemærk: Kun Generation 3 batterier og nyere har denne nulstillingsfunktion.
For at løse problemet skal batteriet resettes:
- Tilslut ladekablet
- Tryk én gang på gummiknappen
- Vent 5 sekunder til lysene slukker
- Hold knappen inde i 5 sekunder til du ser ét LED-lys
Virker dette ikke, så kontakt SOUNDBOKS support på [email protected] med dit ordrenummer. De svarer typisk inden for 2-3 hverdage og sender ofte et nyt batteri under garantien.