Soundboks batteri 🔋
Kender du følelsen af at være midt i en fantastisk fest, et energifyldt udendørsevent eller bare en spontan danse-session, og pludselig løber din højttaler tør for strøm? Det er en skuffende oplevelse, der kan ødelægge stemningen. Men med Soundboks batteri behøver du ikke længere bekymre dig om det!
Soundboks batteriet er kraftfuldt, genopladeligt og er designet specielt til at forsyne Soundboks-højttalere med den nødvendige strøm til at levere enestående lydoplevelser, uanset hvor du er. Med et Soundboks batteri får du friheden til at tage din musik med dig uden at skulle bekymre dig om en strømkilde eller en stikkontakt i nærheden.
I dette indlæg vil vi vende alt hvad der er værd at vide om Soundboks batteriet – herunder hvordan man oplader det, hvad man gør hvis det lyser rødt og meget mere – men først giver vi en klar oversigt over, hvad man ikke skal gøre med sit batteri:
Hvad du skal gøre:
Oplade batteriet når det ikke er tilsluttet Soundboksen.
Holde batteriet opladt på mellem 20-80%.
Oplade batteriet med Soundboks' egen lader.
Hvad du ikke skal gøre:
Oplade batteriet imens det er tilsluttet Soundboksen.
Lade batteriet ligge afladt for længe mellem brug.
Oplade batteriet via en uoriginal lader fra eksempelvis Amazon.
Soundboks 2 batteri
En hovedforskel mellem Soundboks 2-batteriet og Soundboks 1-batteriet er kapacitet. Soundboks 2 har et batteri med en kapacitet på 12 volt og 7,8 amperetimer, som giver en total batterikapacitet på 156 wattimer. På den anden side har Soundboks 1 et batteri med en kapacitet på 12 volt og 5 amperetimer, noget som giver en total batterikapacitet på 60 wattimer. Med andre ord har Soundboks 2 en betydelig større batterikapacitet end Soundboks 1 – noget som giver længere spilletid.
Soundboks 3 batteri
I grove træk er Soundboks 2- og 3 batteriet det samme. Rent visuelt er der dog forskel at finde på designet af knappen på batteriet. På Soundboks 3 batteriet er knappen rund med et lyn i, mens det på Soundboks 2 batteriet er fladt og cirkelformet.Trykker man på knappen på et Soundboks 2 batteri vil de stregerne lyse op med det samme, hvor der på et Soundboks 3 batteri lyser én streg op ad gangen. Det synes vi her på redaktionen er lidt småirriterende og langsommeligt.
Vores egen erfaring er derudover, at batteriteknologien dog er markant forbedret på det nye Soundboks 3 batteri, da vi oplever markant færre fejl og døde batterier, hvilket simpelthen skete for ofte på det tidligere Soundboks 2 batteri.
Hvor lang tid kan en Soundboks spille?
Et af de mest imponerende træk ved et Soundboks batteri er dens holdbarhed. Afhængigt af hvilken model af Soundboks-højttaler du har, kan batteriet levere strøm til din Soundboks i op til 40 timer på en enkelt opladning. Det betyder, at du kan nyde uafbrudt musik i timevis, uanset om du er på en campingtur, en stranddag eller en festival.
Soundboks oplader 🔌
Soundboks laderen er altid inkluderet i købet af en Soundboks og leveres med det nødvendige tilbehør til at forbinde den til en strømkilde. Den typiske Soundboks-lader bruger et standard AC-stik til at forbinde til en stikkontakt og har et DC-stik eller et opladningsstik til at forbinde til soundboksens batteri.
Det er vigtigt at bruge den originale Soundboks-lader eller en anbefalet erstatningslader, da brug af uautoriserede ladere kan føre til beskadigelse af højttaleren eller batteriet og kan også annullere garantien.
Hvordan oplader man en Soundboks?
Det er heldigvis super simpelt at oplade sit Soundboks batteri. Du sætter blot din Soundbokslader i stikkontakten og forbinder endestykket på laderen med endestykket på dit Soundboks batteri – de to endestykker skal altså ende med at sidde i forlængelse af hinanden.
Herunder vises det, hvor nemt det er at oplade sit soundboksbatteri
Hvor lang tid tager det at oplade en Soundboks?
Det tager godt og vel 3,5 time at oplade batteriet fra totalt dødt til fuldt opladt ved brug af det medfølgende opladerkabel og en standard stikkontakt. Når batteriet er fuldt opladt holder det som beskrevet ovenfor i op til 40 timer afhængigt af lydstyrke.
Soundboks batteri lyser rødt
Hvis dit Soundboks batteri lyser rødt, er der nødvendigvis ikke noget galt med batteriet – det trænger måske blot til at blive opladt. Når vi skriver “måske” betyder det, at det ikke umiddelbart er et sundhedstegn, at batteriet lyser rødt, for det kan indikere, at batteriet er defekt og skal en tur forbi Soundboks’ support. Hos Shareboks har vi dog efterhånden haft mere end 200 batterier i hænderne, så vi har også erfaret, at en genopladning typisk plejer at virke. Skulle det ikke været tilfældet har Soundboks heldigvis en genial support, som typisk svarer indenfor 2-3 hverdage.
Gør dette inden du returnerer dit batteri :
- Tilslut dit ladekabel til dit batteri
- Tryk på gummiknappen på dit batteri en gang.
- Vent 5 sekunder (Indtil lysene ikke lyser mere)
- Tryk nu på knappen og hold den inde i ca. 5 sekunder, indtil du ser 1 LED lys.
- Dit batteri burde nu være genstartet.
Hvis ovenstående ikke virker – og ej heller det at lade på normal vis, så skal batteriet igennem support. Her oplyser du blot dit ordrenummer til deres support mail (vær’ obs på garantiperioden på 2 år) og derefter vil du blive guidet igennem processen for returnering.